Spørgsmål til Recovery Boots
- ▼ Hvor hårdt må trykket i mine Recovery Boots være?
- Dine Recovery Boots må godt trykke hårdt, men det må aldrig blive ubehageligt at anvende dem. Trykket er for højt, hvis du oplever, at du sidder og spænder imod.
- ▼ Larmer Recovery Boots?
-
Vores Recovery Boots-maskine støjer meget lidt, så du uden problemer kan se fjernsyn eller lave andre aktiviteter, uden at blive forstyrret af støj fra maskinen.
- ▼ Bruger de meget strøm?
- Uanset om det er vores pants eller boots, bruger de omkring 45 watt.
- ▼ Hvorfor er det en fordel at bruge 549,- på serviceaftalen?
-
Du har som udgangspunkt to års reklamationsret, men med serviceaftalen tilbyder vi dig tre års garanti i stedet, så du altid har mulighed for at kontakte os og gøre brug af din garanti. Det vil sige, at garantien dækker, hvis du skulle være så uheldig, at dine støvler eller lynlåsen derpå går i stykker. Ligeledes dækker garantien, hvis der opstår fejl på softwaren, sikringer og lignende. Garantien dækker også, hvis du ved et uheld taber kassetten og dermed beskadiger den.
Du kan læse mere om, hvad garantien indebærer, samt hvad den ikke indebærer, på følgende link:
- ▼ Jeg svinger mellem to størrelser, hvad gør jeg?
-
Generelt anbefaler vi, at du vælger den større størrelse, hvis du ligger på grænsen mellem to størrelser. Uanset om det er støvler eller bukser, trækker de sig en smule sammen, når de pustes op. Hvis I er to personer, der ønsker at anvende de samme støvler, men ligger i to forskellige størrelser, anbefaler vi ligeledes at vælge den større størrelse.
- ▼ Hvad er forskellen på pants (bukser) og boots (støvler)?
-
Den primære forskel på pants og boots er, at pants også behandler baller og hofter, hvor bootsene behandler op til og med lysken. Til gengæld er kamrene mindre i støvlerne, hvilket gør behandlingen mere intens og effektiv.
- ▼ Hvad er forskellen på en stationær maskine vs. en batteridrevet?
-
Den stationære maskine er tilkoblet en ledning, og det er derfor nødvendigt at være i nærheden af en stikkontakt, når du bruger produktet. En batteridrevet maskine er derimod mere fleksibel at bruge på farten, i en sportshal eller andre steder, hvor man ikke har adgang til en stikkontakt. På trods af at de batteridrevne modeller er trådløse, kan de fortsat yde det samme tryk som de stationære modeller.
- ▼ Kan man leje Recovery Boots?
-
Ja, det kan man. Leje af Recovery Boots koster fra 375 kr. pr. måned samt et depositum på 1.000 kr. Der er ingen bindingsperiode – kun én måneds opsigelse.
- ▼ Kan man købe gavekort?
-
Ja, det kan man godt. Minimumsbeløbet ved køb af gavekort er 200 kr., mens det maksimale beløb er 2.000 kr. Du modtager gavekortet via e-mail.
- ▼ Hvad gør de enkelte programmer?
-
Batterimaskine - K6 & K8
Vores batterimaskiner har 6 programmer.
- Program 1: Massage med 1 kammer ad gangen
- Program 2: Lymfedrænage
- Program 3: Massage
- Program 4: Restitution (fuldt tryk i alle kamre samtidig)
- Program 5: Intens lymfedrænage
- Program 6: Intens pulserende massage
Stationær maskine - K12
Vores stationære K12-maskine har 8 programmer.
- Program A: Massage - 1 kammer ad gangen
- Program B: Lymfedrænage - oppustning af kamre fra foden og op. Trykket holdes, efter et kammer er oppustet.
- Program C: Massage - 2 kamre ad gangen
- Program D: Restitution (fuldt tryk i alle kamre samtidig)
- Program E: Moderat lymfedrænage - 3 kamre ad gangen
- Program F: Drænage-kombination - Program B + C, hård drænage efterfulgt af blid drænage
- Program G: Massage-kombination - Program A + C + D, punktmassage efterfulgt af blid drænage samt restitution
- Program H: Massage- og drænage-kombination - Program A + C + E + B, punktmassage efterfulgt af blid, moderat og hård drænage
- ▼ Hvad er forskellen på de enkelte støvler?
-
Forskellen på vores støvler er bl.a. antallet af kamre i selve støvlen og desuden fåes de både som boots samt pants. Du kan på nedenstående link finde vores forskellige modeller:
Recovery Boots - Komplette sætVi tilbyder 6, 8 samt 12 kamre. Du kan læse om, hvad du skal overveje, når du vælger antallet af kamre herunder:
Hvilket sæt Recovery Boots skal jeg vælge? - ▼ Hvad er forskellen på 4, 6 og 8 kamre?
- Antallet af kamre afgør, hvor dybdegående behandlingen bliver. Jo flere kamre støvlerne eller bukserne har, desto mere intenst behandles de enkelte områder.
- ▼ Hvor mange kamre skal jeg vælge?
-
Alle maskiner har flere forskellige programmer at vælge imellem. Forskellen er, at støvler med flere kamre giver øget fleksibilitet, og trykket kan føles højere, jo flere kamre man vælger.
Den større fleksibilitet betyder, at du med flere kamre mere præcist kan ramme områder, du ønsker/ikke ønsker massage på. Ønsker du f.eks. ikke massage omkring knæene, kan du lettere slå det relevante kammer fra, jo flere kamre dine Recovery Boots har.
Samtidig vil du ofte opleve, at boots med flere kamre føles en smule kraftigere end boots med færre kamre.
Endelig vil en støvle/buks med flere kamre typisk kunne give en mere dybdegående massage, da der er flere trykflader på benet.
Recovery Boots K6 Battery Gen2
Disse Recovery Boots har 6 trykkamre og egner sig særligt godt til motionister samt personer med fokus på drænage. Enheden er batteridrevet med op til 3 timers brugstid og kan også anvendes, mens den oplades. Maskinen leverer op til 250 mmHg, hvilket placerer den blandt de kraftigste på markedet.
Recovery Boots K8 Battery Gen2
Recovery Boots K8 Battery Gen2 er ideelle til både atleter og motionister, der ønsker en dyb og effektiv behandling af benene. Kamrene i støvlerne er mindre sammenlignet med vores pants-model, hvilket giver en mere koncentreret og målrettet massage samt drænage. K8-maskinen leverer op til 250 mmHg i tryk og har en batteritid på 3–6 timer, hvilket placerer den blandt de kraftigste og mest effektive løsninger på markedet.
Recovery Pants K8 Battery Gen2
Recovery Pants K8 Battery Gen2 er ideelle til både atleter og motionister, der ønsker en dybdegående behandling af hele benet – herunder hofter og baller. De er særligt velegnede til sportsgrene som cykling og løb, hvor netop disse områder belastes ekstra meget. De transportable bukser er udstyret med 8 trykkamre med OptiFlow-teknologi, som sikrer en jævn og sammenhængende kompression fra fod til hofte uden døde zoner og dermed understøtter optimal blodcirkulation. K8-maskinen leverer op til 250 mmHg i tryk og har en batteritid på 3–6 timer, hvilket placerer den blandt de kraftigste og mest effektive løsninger på markedet.
Recovery Pants K12 Stationær
Recovery Pants K12 Stationær giver en dybdegående og målrettet behandling af ben, hofter og baller med 12 individuelt justerbare trykkamre og 8 programmer til skræddersyet massage og drænage. Maskinen er udstyret med Zone Hold og justerbar intervaltid, hvilket gør det muligt at tilpasse behandlingen præcist efter dine behov og gemme personlige indstillinger. Den kraftige kompressor leverer et tryk på 30–240 mmHg og giver stor fleksibilitet, da alle 12 kamre kan slås til og fra, og trykket i hvert enkelt kammer kan justeres individuelt.
Nedenfor kan du læse mere om alle vores modeller:
Recovery Boots - Komplette sæt - ▼ Hvilken længde støvler skal jeg vælge?
-
Vores Recovery Boots fås i to længder: 85 cm og 100 cm. Den anbefalede maksimale omkreds er 70 cm ved længde 85 cm, mens den anbefalede maksimale omkreds ved 100 cm modellen er 75 cm. Har du en benlængde på omkring 85 cm eller derover, anbefaler vi vores 100 cm støvle.
Ligger man imellem 2 størrelser, anbefaler vi altid at vælge den længste, da støvlerne kryber sammen, når de bliver pustet op.
Hvis du skal bruge længde 85 cm, men din omkreds omkring låret overskrider 70 cm, har du mulighed for at tilkøbe en lynlåsudvider. Lynlåsudvideren lynes i den eksisterende lynlås og giver ekstra vidde omkring benet.
Du kan læse mere i vores størrelsesguide her.
Har du spørgsmål ift. valg af størrelse, så er du velkommen til at sende en mail til:
kundeservice@optimasport.dk - ▼ Hvor lang tid må jeg sidde med støvlerne?
-
Der er som sådan ikke nogen fast grænse for, hvor længe du må sidde i støvlerne, men normalt anbefaler vi 30–60 minutter pr. gang. Vær altid opmærksom på, at det ikke må føles ubehageligt.
Træner du meget eller lider du af f.eks. lipødem, anbefaler vi en behandlingstid på 30–60 minutter, hvilket man med fordel kan gøre to gange dagligt.
- ▼ Er der tryksensor i støvlerne?
-
Ja. Når det ønskede tryk er opbygget i kamrene, pustes næste kammer op. Rækkefølgen af oppustning af kamrene afhænger af, hvilket program der anvendes.
- ▼ Er støvlerne med OptiFlow?
-
OptiFlow betyder, at luftkamrene i støvlerne overlapper hinanden. Alle vores støvler har overlappende kamre.
- ▼ Hvilke programmer anbefaler I?
-
Før træning
Før træning kan Optima Sport Recovery Boots bruges som massage til opvarmning af dine muskler. Pre-træning sessioner er typisk 10–20 minutter med et moderat intensitetsniveau.
Efter træning – Restitution
Vi anbefaler generelt 20–30 minutter i Program B (lymfedrænage) efterfulgt af 15–30 minutter i et af massageprogrammerne (A, C eller D). Valg af massageprogram afhænger af temperament.
Program D vil ofte føles som det hårdeste program, hvor trykket kan føles højt (du kan selvfølgelig altid skrue ned for trykket).
Genoptræning
Er du i genoptræning efter en skade, skal du ofte nedsætte trykket i støvlen. Start med 5–10 minutter i Program B (lymfedrænage) med lavt tryk (30–150 mmHg). Dette kan give drænage og blodcirkulation til skaden.
Efter 5–10 minutter kan du eventuelt koble det eller de kamre fra, som trykker på det område, hvor skaden er lokaliseret, og fortsætte med de resterende kamre. Alternativt kan du rådføre dig med din fysioterapeut.
Det er normalt at føle sig tørstig og afslappet efter endt behandling.
Uro i benene (Restless Legs Syndrome)
Vi har mange kunder, som oplever, at vores Recovery Boots hjælper i forbindelse med rastløse ben. Hvis massage hjælper på dine rastløse ben, er der god sandsynlighed for, at vores Recovery Boots også hjælper.
Vi anbefaler, at du ikke starter med for højt tryk. Her er et eksempel, du kan prøve (test gerne før sengetid):
30 minutter på Program B på stationærmaskinen og Program 2 på batterimaskinen med et tryk på 120–150 mmHg, efterfulgt af 10–20 minutter på Program D på stationærmaskinen og Program 2 på batterimaskinen med et tryk på 120 mmHg.
Manglende væske og mineraler kan påvirke uro i benene. Vær derfor opmærksom på at drikke nok i løbet af dagen og få de vitaminer og mineraler, du har brug for.
- ▼ Hvorfor kan jeg ikke køle benene i et sæt Recovery Boots?
-
Køling medfører efter noget tid en indsnævring af blodkarrene, hvilket reducerer blodcirkulationen. Selvom dette kan være hensigtsmæssigt ved en akut skade, kan det i andre tilfælde forlænge helingsprocessen.
Vores Recovery Boots er derfor udviklet med fokus på aktivt at øge blodcirkulationen, så kroppen bedre kan transportere væske og affaldsstoffer væk og hjælpe dig hurtigere tilbage på sporet.
- ▼ Hvordan fungerer jeres prøveperiode?
-
Du køber det sæt støvler, du ønsker, på vores hjemmeside. Inden for 14 dage efter modtagelsen har du tid til at finde ud af, om støvlerne er noget for dig.
Synes du ikke, at støvlerne er noget for dig, sender du dem retur til os, og vi refunderer det fulde beløb for støvlerne. Du kan finde vores returside nederst på hjemmeside under "Returner et produkt".
HUSK at sende støvlerne retur i den originale emballage.
Service og vilkår
- ▼ Hvad er jeres garanti?
-
Hos Optima Sport har vi 24 måneders reklamationsret.
Vi tilbyder også, at du kan tilkøbe en garanti. Du kan læse mere her:
- ▼ Hvordan kan jeg betale?
-
- Betalingskort (Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro)
- Dankort / Visa Dankort
- MobilePay
- Anyday (Afbetalingsløsning)
- ViaBill (Afbetalingsløsning)
- Apple Pay
- Google Pay
- ▼ Hvad er forskellen på Anyday og ViaBill?
-
Anyday er en betalingsløsning, som gør det muligt at dele betalingen op over fire måneder. Løsningen er uden gebyrer eller renter. Når du gennemfører ordren, betaler du første rate, hvorefter de resterende tre rater betales de tre efterfølgende måneder. Læs mere her: https://da.anyday.io/shoppers
ViaBill er en anden betalingsløsning. Som ny kunde kan du rente- og gebyrfrit handle for op til 2.000 DKK. Betalingen sker over 10 måneder, og aftalen er gældende i 365 dage. Læs mere her: https://kundeservice.viabill.com/da/articles/7-hvad-er-viabill
Den primære forskel er, at afdragsordningen er længere hos ViaBill. Til gengæld er Anyday ganske gratis.
- ▼ Hvordan leveres jeres produkter?
-
Alle vores produkter leveres med GLS.
Vi leverer gratis til pakkeshop ved køb over 499 kr.
- ▼ Hvad koster fragt?
-
Køber du for 499 kr. eller derunder, koster levering til pakkeshop 29 kr., mens hjemmelevering koster 49 kr. Ved køb over 499 kr. er levering til pakkeshop gratis, og hjemmelevering koster 29 kr.
- ▼ Leveringstid
- Vi bestræber os på at afsende alle hverdage, men forlænget leveringstid må forventes i travle perioder.













































































