Sådan kommer du hurtig over dine sportsskader
Har du prøvet at få en sportsskade, hvor du måtte sætte din træning på standby i længere tid? Så kender du den ærgerlige følelse, når du må udsætte dine træningsmål og være sat ud af spillet for en stund. Sport og skader følges desværre ofte ad, og de kan både ramme eliteidrætsudøveren og motionisten. Men der er ingen grund til at droppe sin træning, for sportsskader kan både behandles og forebygges. Læs med her og få tips til at forebygge træningsskader.
Hvordan opstår sportsskader?
Sportsskader kan overordnet opdeles i akutte skader og overbelastningsskader. Det kan være svært at pege på den specifikke årsag til skaderne. Ofte bunder idrætsskader i en for hård opstart efter træningspause, fx ved ensidige og gentagne bevægelser, som kroppens væv (endnu) ikke er i form til.
Akutte skader
Akutte sportsskader opstår pludseligt. Kroppen vil typisk reagere med akut smerte, hævelse, rødme, varme og funktionsnedsættelse i større eller mindre omfang. En akut sportsskade kan opstå ved en forkert eller uheldig bevægelse, som sætter sig som en smerte i kroppen, fx en forstuvning, forstrækning, fibersprængning eller et knoglebrud. I kontaktsport som fodbold, håndbold og volleyball opstår akutte skader ofte ved den fysiske kontakt mellem to spillere. Ved akutte skader er du ikke i tvivl om, at din krop skal have ekstra hvile og evt. behandling.
Overbelastningsskader
Overbelastningsskader er de mest almindelige skader inden for idræt,
både på motionsplan og eliteniveau. En overbelastningsskade opstår som
et resultat af en gentagende belastning, som overstiger vævets
tolerance. Skaden kan opleves som om, at den kommer pludseligt, men
oftest vil der være forvarsler. Symptomerne opstår langsomt, og når
først smerterne sætter ind, er der allerede sket skader på vævet.
Du kan forebygge skader ved at lytte til din krop
Da overbelastningsskader så at sige sniger sig ind på kroppen, er det
vigtigt at være opmærksom på – og ikke mindst lytte til – kroppens
signaler. Følgende symptomer kan være tegn på en overbelastning:
- En atypisk smerte og evt. hævelse, rødme, varme og nedsat bevægelse i en del af kroppen.
- Ømhed og/eller smerter om morgenen (morgenstivhed)
- Ømhed, smerter eller stivhed i opstarten af en aktivitet
- Forværring af symptomer efter aktivitet (én eller flere dage)
Oplever du smerter, som forværres under træning, skal du tage en
pause på tre dage fra din traditionelle træning. Under træningspausen er
det godt at få blodomløb til skadesområdet, så du skal altså ikke
nødvendigvis ligge helt brak i tre dage. Blid træning i vand, let
cykling eller gang, som ikke er i samme kategori som din normale
træning, kan hjælpe kroppen med aktiv restitution. Du kan med fordel få
hjælp fra en fysioterapeut eller massør til at løsne musklerne op. Du
kan også anvende Optima Sports Recovery Boots (kompressionsstøvler), som
med sit lymfedrænage program øger blodgennemstrømningen og fjerner
affaldsstoffer i kroppen.
Det er vigtigt at restituere for at undgå sportsskader
Restitution mellem dine træningspas er helt afgørende for, at kroppen
kan komme til hægterne. Mens du hviler, lapper kroppen på skaderne og
forbereder kroppen til næste træningspas. Restitution er med til at
mindske risikoen for, at du får skader på grund af overbelastning.
Du kan hjælpe kroppens restitution på vej ved hjælp af kompressionsbehandling og massage. Kompressionsstøvler giver en behagelig og effektiv behandling af ømme muskler og hævede ben. Recovery teknologien anvender komprimeret luft til at massere muskler og fjerne venøse hævelser, som hjælper dig til at blive restitueret hurtigere. Du kan altså forebygge og forkorte dine skadesperioder med Optima Sports Recovery Boots. Recovery maskinen fås med forskelligt udstyr til enten ben, arme eller lænd.